Benstillinger og skoning

Balancering af hesten.

 

De problemer man står overfor når det gælder balancering af hesten, er ofte meget enkle. Andre gange er problemstillingen så svær at man må indrette sig, og prøve forskellige alternativer. Det som kan begrænse en nøje analyse, er ofte øget langsomhed i det hurtige forløb når hesten mønstres. Derfor må man ofte arbejde på fornemmelsen. Det som ofte kendetegner "balanceringskunsten" er at der i reglen ligger alternativer og nye ideer på lager, når de gamle balancer ikke stemmer. Dog skal fejlstillinger som er opstået i skoperioden, rettes ved omskoning. Således at en konstant hovstilling bibeholdes.

 

Velskoet hest.

 

Det er af stor vigtighed at man starter med reglerne om at hesten skal være velskoet.

 

 

Forkert hovstilling fremkalder ofte et balanceringsproblem. Der for bør hesten mønstres inden skoning, og igen efter skoning. Hvis der skulle være ændringer kan de opdages i tide. Det er selvfølgelig tidskrævende, men vigtigt, før og efter skoning. For trods det at det anses for at være anatomisk rigtigt, kan det være årsagen til skader på sener og led. Specielt vigtigt er det at tage hensyn til en hest der trænes hårdt eller i et forløb hvor træningen øges. Det er også vigtigt at føje hesten hvis den er halt, først og fremmest at føje den.

 

At rette sig ind.

 

Al balancering går ud på at hesten ikke slår sig nogen steder. Hesten som slår sig reagere mod smerten, forståeligt nok. Hesten forsøger at beskytte sig, hvorfor den traver dårligt eller ved at galoppere. Man må have i tankerne at de steder hesten slår sig, ikke er beskyttet af nogen muskulatur, og derfor er mere følsom. At hesten slår sig betyder at hoven rammer modsatte ben i form af strygning eller slag.

 

 

For bedre at forklare balancering, kan man inddele benets bevægelse i faser:

 

Overrulning.

Svævefasen.

Landing.

Belastning.

Overrulning.

 

Det regnes fra det tidspunkt hvor hoven forlader jorden, til hoven er helt i luften.

 

Der er forskel på overrulning på for og bagben. Forben løftes hovedsagelig af knæets bøjning fremad. Medens baghoven løftes af hasen som bøjning bagud. Det gør at forhoven ruller over forkanten, og baghov løftes mere plant. Hvis man studerer skoen slid, er det tydeligt at bagso ikke er så runde i tåen som en forsko.

 

Overrulningskant er den kant på tådelen af hoven eller skoen hvor overrulningen sker. Fig. 1

 

 

 

Begrænsninger.

 

Modstanden i overrulningen påvirkes af afstanden mellem hovled og overrulningskanten. Det fungere som en løftestang. Er afstanden stor er det sværere for hesten at rulle over, som derved forsinkes. Er afstanden kort vil overrulningen være lettere og derved hurtigere. En stor modstand, altså en stor afstand, er der risiko for skader på bøjesener og hovled. Ved for lidt modstand kan hoven få tendens til at "kippe" forover. Hesten vil i regelen blive halt. Derfor er det vigtigt at se, om hesten står ordentligt ned, på hoven, når overrulningspunktet flyttes meget. Ind i mellem kan overrulning forsinkes hvis den begynder for tidligt. Det forklares ved at overrulningen begyndes under den egentlige belastning af hoven. Hesten skal holde hoven mod underlaget for at bære sin vægt, men får i slutfasen ingen brydning af hovledet, som så tvinger den til at slippe underlaget.

 

Lav hovvinkel på forben, gør det besværligt for hesten at rulle over, men letter landingen da hoven glider bedre. Lav hovvinkel bør derfor kombineres med tilbage-flyttet overrulningskant. Høj hovvinkel på forben, letter overrulningen, men besvære landingen da hesten kan få tendens til dobbelt hovslag. Længden på bevægelsen afkortes betydeligt. På bagben er effekten af vinkelforandringer mindre.

 

Spændinger.

 

Overrulningens retning bestemmes af ledenes bevægelsesretning, men også af de spændinger der opbygges ved belastningen og overrulningsmomentet. Bag bliver momentet som regel langsom hvis baghovene er lave på ydersiden. På forben kastes hoven indad hvis ydersiden er forhøj, og udad hvis hovens inderside er for høj. Det skyldes at der oparbejder sig spændinger i siden, hvor hoven er for høj. Når hoven forlader underlaget vil disse spændinger blive udløst, og kaster derved hoven modsat.

 

Overrulning.

 

Man kan for at styre overrulningen, gøre overrulningskanten på skoen skæv, altså tilrette skoen så den følger punktet for overrulningen. Dog er det store kræfter der forsøges påvirket, hvorfor det er en usikker metode. Størst mulighed for at påvirke overrulningen i sideled er hvis man samtidigt har mulighed for at flytte punktet længere bagud. Hvis fæstet mod underlaget øges vil overrulningen blive langsommere.

 

Svævefasen.

 

Den del af fasen hvor hoven ikke har kontakt med underlaget. Svævningen påvirkes af hovvinkel, rigtig beskæring, grebet i underlaget, totalvægt samt ledene og deres bevægelsesretning og musklerne..

 

Her er hovvinkelen en væsentlig faktor for hestens bevægelsesmønster i forben.

 

 

 

På bagben, er denne forskel mindre, på grund lavere kropsvægt på bagbenene.

 

Svævningen påvirkes af eventuelle spændinger i hoven, som før omtalt, en hovs yderside er højere end indersiden, hvorved hoven tvinges indad i den første del af svævningen. Der bør i svævefasen også tages hensyn til hovens totalvægt, idet at med højere vægt bliver svævningen også højere og langsommere, idet der skal anvendes mere muskelkraft. Eksempelvis hvis der er tåvægt, så vil hoven blive bøjet opad og får derved en højere svævning i begyndelsen.

 

Landing.

 

Landingen regnes fra det tidspunkt hvor hoven får kontakt med underlaget, og glidningen er aftaget. Når hesten lander opstår der et stød, hoven bør derfor kunne glide lidt for at mindske stødet i landingen. Landingen påvirkes af hovvinkelen, hestens korrekte beskæring, grebet i underlaget, og indimellem beslagets længde i dragter. For høj hovvinkel besværliggør landingen, da dobbelt hovslag let opstår. Lav hovvinkel gør det lettere for hesten idet at glidningen øges. Har hesten for eksempel fransk benstilling, så vil hesten lande på hovens yderside. Dette hvis benet er vinklet udad. Det betyder at hesten skal føre benet fremad mere eller mindre i sideled. Den belastning der her opstår, ved landing kan være meget hård. Men de fleste heste født med afvigende benstillinger, kompensere for denne lidelse gennem at de berørte led er forstørrede i den mere belastede side.

 

 

Hoven er i balance hvor alle led belastes lige meget.

 

Benstillinger på føl.

 

Ofte negligeres føllets benstilling, og beslagsmeden kontaktes for sent. Desværre ses det alt for ofte at benstillingsfejl ved føl ikke er rettet i tide. En god regel er at føllet bør have besøg ca. 4 uger efter fødsel. Beslagsmeden kan da tilse både hoppe og føl samtidigt. Føllet bør håndteres af ejer inden, langsomt og stille bør hesten vendes til at løfte ben. Men ikke med kraftige bevægelser eller fast greb om benet eller kodeled. Ganske let holdes hoven. Føllet reagerer pr. instinkt på at blive holdt fast og et føl vil forsøge at slippe fri, føllet bør være vandt til en grime, men ikke holdes hårdt da det kan miste balancen og falde og slå sig. Når føllet er vant til at få løftet ben både for og bag, kan små slag med evt, en hovrenser vænne føllet til disse uvante lyde og følelser. Det er vigtigt at der er en person ved hovedet på føllet, som kan snakke og berolige føllet. Sørg for at hoppen er tæt på, helst lige ved side af. En følhov skal ikke renses og vaskes hårdt men nænsomt,hoven efterses for sten og lign. Strålen skal ikke renses hårdt, brug evt. en plastpind uden skarpe kanter, skader ses ofte, da ejer i en god mening har renset strålen mere eller mindre itu. I de første måneder bør føllet kun få løftet ben og tjekkes for fremmedlegemer, rensning bør kun ske med en blød børste.

 

De skal ud og bruge deres ben, at et føl skal stå i boksen med sin mor gennem længere tid er ikke at foretrække. Ofte udvikler føllet en afvigelse på grund af for blød bund i boksen.

Her er et eksempel på bløde koder på bagben. Føllet "vælter" bagover i koderne, føllet opholdt sig mere inde end ude og i en meget blød bund, hvorfor den ikke kunne bruge sine muskler og få

Læg mærke til at både for og bagben er bløde i koderne. Føllet her har stået inde i boks gennem længere tid, da ejeren syntes at det var for koldt for føllet at komme ud. Føllets muligheder for selv at få spændt senerne op har derved været meget små. Beslagsmeden vil i første omgang vejlede ejeren til at lukke hoppe og føl ud, efterfølgende sætte en ny tid af til et kontrolbesøg, hvor det kan konstateres om føllet selv har rettet de bløde koder, ofte rettes de hurtigt, ellers skal laves et følbeslag. Følbeslaget er af en sådan udformning at der laves en kunstig forlængelse af hoven bagud af dragterne, det tvinger hoven op på plads og senerne på plads.

 

 

 

Desværre er det ikke alle føl der får, nogen god start på livet. I forsommeren blev jeg kontaktet af en af vore dyrlæger i området. HJÆLP!!! Det kan man med rette godt sige. (desværre ingen billeder af da vi gik i gang). Men vi kom ud til et føl, hvis venstre ben stod i en flitsbue. Den forreste stræksene var næsten umulig at loklaliserer. Den var meget slap. Den dybe bøjesene havde set sit snit til at trække sig sammen, der var jo intet der holdt noget som helst.Føllet slæbte sit ben efter sig, og hoven var i tåen praktisk taget væk. I en sådan situation, står man og tænker, hvor skal vi begynde og hvor skal vi slutte. Men om alt er så blev der lavet skinner, korrigeret efter alle kunstens regler og dyrlægens regler. Da føllet er færdigt, og det igen skal op og stå, ja så krydser man fingre og håber... føllet rejser sig og første skridt, sætter den hov og ben korrekt.....YES !!! både jeg og dyrlæge er glade. MEN..... så kommer det tragiske, trods al den information vi kunne bibringe ejeren, og formaninger om at det altså er vigtigt at der tales sammen for at få tingene til at blive ved med at være ok. Måtte vi desværre senere konstaterer at der IKKE blev fulgt op på alt det arbejde vi havde gået og lavet. Jeg bliver senere kontaktet af en anden dyrlæge, som bad mig om at, tage ud og rette hoven. Det viste sig at skinnerne var ændret af ejeren selv. Her er det så man kommer til kort, og desværre ikke er herre over hvorledes tingene udvikler sig, når der rådføres og spørges i øst og i vest. Desværre.

 

 

Buk Hov samme hest med 2 måneder imellem første og sidste billede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslagsmeden.dk

Hvis kvalitet og know how er vigtige argumenter

v/ Registreret Beslagsmed

Jan Krogh

Hjarupvej 4 DK-6200 Åbenrå

Telefontid alle hverdage mellem 07.00 & 7.30 på telefonnr. 74 61 82 02

eller via mail; beslagsmeden@krogh.mail.dk

 

 

Jeg skelner ikke mellem, om din hest koster 1 kr. eller 1 million, de skal behandles ens.

Samme service til dit kæreste eje, er vigtig for mig.