Historie.

Hesteskones historie.

Vor hest ser abslout ikke ud, som den gjorde for 50 millioner år siden.

Hovens udvikling er helt unik. Tænk hesten var kun 50 cm høj og havde 5 tæer,. Du kan på billedet til venstre ser hvorledes udviklingen har været.

De første råd om hovpleje er givet af Xenofon (430-360 f.kr) Han skrev at hvis hesten stod på tørre fliser blev hoven hård. Han anbefalde også at lave et overtræk af læder hvis sliddet op hoven blev for stort. (Det brugte indianerne i Amerika også)

Columeææea (60 e.kr) anbefalede at stille hesten på tør brolægning af egetræ, for at forbedre hovens slidstyrke. Han omtaler også hvordan Rom brugte hipposandaler af halm og bast. De belv fæstet på hoven med flettede bånd. I nutiden kan man i visse distrikter i Japan stadig finde denne type af sandaler, bundet af risstrå.

1200 f.kr. på et kalkmaleri i et tempel på Thebens plads "Rases d. III" kan ses hestehove med et overtræk , der ligner det som Xenofon omtaler 800 år senere.

 

Ca. 100 år efter Kristi fødsel begyndte Romerne at lave hestesko af bronce og jern, Svetonius 70-140 e.kr. omtaler hipposandaler lavet af sølv, og linius omtaler dem i guld.

 

I Euorpa, for ca. 500 år efter kristi anvedete man isbrodder, de blev ikke brugt til at forhindre slid af hoven, men for at give hesten et bedre fæste. Denne isbrodde kan måske have givet ideen til hesteskosømmet. Et stort antal Cimberer (fra Jylland)

var på vandring ned gennem europa ,hvor de slog de Romerske hære, så eftertrykkeligt at de siden belv omtalt som Terror Cimbrius. Cimberne havde isbrodder i deres hestes hove. Om der er en sammenhæng er ikke direkte dokumenteret .

Min personlige mening er, at vi nok gerne vil have lidt af æren for den opfindelse.

50 år før ødsel I byen Comté fandt et slag sted mellem Romere og Keltere her er fundet hestesko og hesteskosøm. De blev kaldt det keltiske beslag. Dette viste sig at være forkert. Man antog at enten Romere eller Keltere havde brugt hestesko. Men der er ikke fundet hestesko i den Keltiske kultur. Da romerne var meget grundige med at beskrive deres færden i Gallerkrigene og generelt, og man har ikke fundet omtale af hestesko.

Derfor må man antage at det har været et lokalt fænomen.

 

Senere beskives indianerne som være meget videne omkring hovpleje. Det omtaler bisonlæder som beskyttelse af hoven atslå lave en læderpose til beskyttelse af hoven. Det blev sat om hoven og vædet i vand, herved blev det hårdt og kunne beskytte mod slid. Havde hesten ømme hove lagde Indianerne frisk gødning fra hesten ned i posen. (som vor tids lædersål og pakning) De vidste også at hvis hesten havde været under hård belastning, var det en god ide, at køle benene i enten en sø eller bæk.

 

Den spanske sko afløste den keltiske, omkring år 1000. Den var tykkere og dermed mere slidstærk. Der findes stadig sko af den slags temmeligt mange steder i sønderjylland. Da de spanske lejesoldater der tog til koldinghus bevægede sig i det sønderjyske. Det var den første sko der var rejst i tåen. Den havde små haver der vendte fremad, og en bred tå. Den kunne stå fast i stejlt terræn.

Den tyske sko, som også findes i hobetal har i sønderjylland, ligner den spanske, dog er den noget tykkere og større. Anden type af hest. Lidt større hov. De fleste af dem man finder idag, er fra krigen i 1864.

 

Abiildgaards sko (1779) Abildgaard var den første der tilpassede skoen efter hoven , førhen var det omvendt. Det gav tit halte heste.

 

Skoens udvikling og udviklingen inden for ridesporten har betydet at der er udviklet mange typer af sko. Det skal dog siges at det først er i det 20. århundrede at det for alvor tagerr fart. Det 21.århundrede vil helt sikkert bringe masser af udvikling med sig.

Beslagsmeden.dk

Hvis kvalitet og know how er vigtige argumenter

v/ Registreret Beslagsmed

Jan Krogh

Hjarupvej 4 DK-6200 Åbenrå

Telefontid alle hverdage mellem 07.00 & 7.30 på telefonnr. 74 61 82 02

eller via mail; beslagsmeden@krogh.mail.dk

 

 

Jeg skelner ikke mellem, om din hest koster 1 kr. eller 1 million, de skal behandles ens.

Samme service til dit kæreste eje, er vigtig for mig.